Størrelser på grønne flag

I har mulighed for at bestille det grønne flag i tre størrelser.
På billedet ses toppen af et flag, der markerer 'grønt flag-grøn skole'

Når jeres rapport er godkendt vil jeres borgmester modtage Det Grønne Flag til hejsning på jeres skole. Har I brug for yderligere grønne flag i løbet af skoleåret, så kontakt groentflag@friluftsraadet.dk.

I tabellen nedenfor kan I se, hvilken flagstørrelse, der passer til jeres flagstang:

Flag

Flagmål

Flagstang

Pris

LILLE

1,5 x 2,25 meter

7-9 meter

Gratis for første flag pr. skoleår. Ønsker I yderligere flag pr. skoleår vil der blive fremsendt en faktura på 250 kr. eks. moms for ekstra flag og porto

MELLEM

2 x 3 meter

10-12 meter

200 kr. eks. moms for første flag pr. skoleår. Dette flag er dyrere at producere. Derfor vil der ved bestilling af dette flag blive fremsendt en faktura til jer. Ønsker I yderligere flag i denne størrelse pr. skoleår, vil der blive fremsendt en faktura på 450 kr. eks. moms for ekstra flag og porto

STOR

3 x 4,5 meter

14-17 meter

600 kr. eks. moms for første flag pr. skoleår. Dette flag er væsentlig dyrere at producere. Derfor vil der ved bestilling af dette flag blive fremsendt en faktura til jer. Ønsker I yderligere flag pr. skoleår, vil der blive fremsendt en faktura på 900 kr. eks. moms for ekstra flag og porto

I har ret til at flage med Det Grønne Flag 12 måneder, efter I modtager det. Når der flages med Det Grønne Flag hele året rundt, vil det naturligvis blive slidt. Vi anbefaler derfor at I, om muligt, tager flaget ned om natten og undgår at flage i kraftig blæst og storm. Når I har flaget et lille års tid vil flaget begynde at trevle i enderne, men I kan, uden at ødelægge flaget, klippe trevlerne af og gøre de yderste hjørner afrundede. Det ses ikke, når Det Grønne Flag vajer i flagstangens top.

I modtager et nyt Grønt Flag for hvert skoleår jeres Grønt Flag-rapport bliver godkendt.

I kan vælge at genbruge tidligere flag fremfor at få tilsendt et nyt - i dette tilfælde har I stadig ret til i løbet af skoleåret at få et flag på 1,5 x 2,25 m gratis, hvis behovet skulle opstå (kontakt da Friluftsrådets sekretariat).